Praksiseksempler fra Samråd i Aalborg

CASE 1

Enlig 40 årig mor med 2 børn på henholdsvis 12 og 15 år.

Beskrivelse af bekymringen ved indstilling

  • Skilsmisse indenfor de sidste par år og der er konfliktfyldt samarbejde.
  • Moderen er p.t. sygemeldt. Har haft mange skiftende job og er flyttet en del.
  • Moderen har for nyligt fået konstateret ADHD og er i medicinsk behandling.
  • Moderen beskriver sig selv som en stresset mor, der ikke magter hverdagens mange pligter og gøremål. Hun glemmer ting og hjemmet roder.
  • Økonomien beskrives som værende stram. Moderens forbrug er stort og der er ikke penge til hele måneden. Hun glemmer aftaler, også børnenes.
  • Moderen udtrykker stor bekymring for børnene, der begge har trivselsproblemer.
  • Den 15 årige dreng har begyndende skolefravær og kommer i uhensigtsmæssige miljøer med marginaliserede unge. Der er et muligt hashmisbrug.
  • Den 12 årige datter har ondt i maven om morgenen når hun skal i skole. Hun har meget fravær. Græder ofte og savner sin mor.
CASE 2

Ung 17 årig pige

Beskrivelse af bekymring inkl. vidensdeling mellem sektorer ift. at danne et helhedsorienteret billede af situationen

  • Mistrivsel gennem flere år. Lidt motorisk uro og lettere koncentrationsvanskeligheder beskrevet.
  • Aktuelt søvnproblemer, kan ikke overskue gymnasiet.
  • Egen læge overvejer sygemelding af pigen.
  • Der er tidligere PPR udredning, hvoraf fremgår af pigen er normaltbegavet.
  • Skolevægring gennem en årrække, og derfor forsøg på forskellige indsatser.
  • Støttekontakt, angstforløb i PPR.

 

Anbefaling fra samrådet

Der oplyses om de allerede igangsatte tiltag i kommunalt regi.

Der mistænkes en uopdaget opmærksomhedsforstyrrelse. Skole eller forældre kan indstille til PPR.

Det anbefales, at egen læge og myndighedsrådgiver går i dialog i forhold til at dele materiale, med henblik på henvisning til psykiatrisk udredning.

Der vedlægges oplysninger til egen læge om kontaktpersoner, herunder telefonnummer på myndighedsrådgiver.

CASE 3

Ung 17 årig pige.

Beskrivelse af bekymringen

  • Bor med far. Mor er død. Årelang mistrivsel og forskellige belastninger.
  • Har et blandet symptombillede. Depressive tanker, angst, begyndende hashmisbrug.
  • Er tidligere henvist til psykiatrien, som har returneret. Psykiatrien anbefaler et netværksmøde i TUT.

 

Netværksmøde: vidensdeling mellem sektorer og deltagelse fra almenpraksis.

  • Rådgiver vælger at invitere egen læge til at deltage på mødet.
  • Familien oplever at blive sendt fra egen læge, til psykiatri, til kommunal rådgiver. Alle mener det er den anden sektor der skal hjælpe.
  • Egen læge har oplysninger om familiedelen. Far mangler ressourcer. Egen læge har henvist far til udredning for ADHD og han er sygemeldt.
  • Farmor, der var familiens støtte, døde for ½ år siden. Hun havde en stor rolle.

 

Fælles plan

Fælles dialog og drøftelse. Der opnås enighed om, hvordan pigen bedst støttes. Alle ved, hvem der gør hvad:

  • Egen læge henviser far til udredning og følger op.
  • Der starter §11 forløb til far og støttekontaktperson søges til pigen.
  • Opstart af §50 undersøgelse.
  • Der bliver på mødet en fælles problemforståelse og en koordineret indsats.